onsdag den 11. april 2012

Saftig gulerodskage uden fedtstof

Denne kage er saftig og god, og kan holdes sig god mange dage i køleskabet, hvis den overlever sålænge.

2 æg
250 farin
500 g reven gulerod
2½ dl æblemos
325 g hvedemel
1 tsk bagepulver
2 tsk natron
½ tsk salt
2 tsk vanilie sukker
3 tsk kanel
50 g kokosmel
Æg og farin røres sammen, og gulerod og æblemos tilsættes. De tørre dele blandes sammen, og tilsættes æggeblandingen. Bages i lille bradepande ca 25 x 35 cm i 190 gr i ca 40 min.
Dejen kan tilsættes rosiner, æbler i tern eller nødder. Courgetter kan erstatte gulerod. Bevarer fugtighed og konsistens ved frysning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar