onsdag den 11. april 2012

Mikro chips

Opskrift på mikro chips og ikke microchip. Skulle have syklub i aftes, og havde glemt at købe chips. Så måtte jeg jo finde på alternativ, og det blev hjemmelavede chips, enddog fedtfattige. Prøvede 2 forskellige metoder, nemlig ovn og mikroovn. Dem fra ovnen var ikke gode, de blev uens, nogle brændte og andre næsten rå. Desuden skal man holde øje med dem hele tiden. Derimod var mikro chipsene overraskende gode og nemme at lave. Prøvede både med kartofler og rødbeder.
Mikro chips:
kartoflerne skrældes og snittes på mandolin jern eller lign. dvs papirtyndt. Skiverne lægges på et viskestykke og duppes tørre. Et stykke bagepapir klippes til størrelsen af en tallerken eller et fad der passer i mikro ovnen. Kartoffelskiverne bredes ud i et lag herpå. Drysses med lidt salt eller krydderi efter smag. Pas på ikke at komme for meget på. Så skal de have 5-8 min (alt efter mikroovnens styrke) på fuld effekt. De er færdige når har taget farve og er sprøde.




Billederne viser før og efter bagning. Tallerknen med de færdige er dog fra 3 portioner med forskelligt krydderi.
Prøvede som sagt også med rødbeder. De svandt utolig meget, blev meget små, og de vedblev at være lidt gummi agtige. Blev dog bedre af at ligge fremme et par timer inden servering.


Så små blev rødbede chipsene efter bagning.
Eftertanker: Blev serveret med en hjemmerørt dressing af creme fraiche 9 %  med dild og salt og peber. Chipsene blev godt modtaget, og sy pigerne skulle alle have opskriften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar