søndag den 29. april 2012

Grove peanuts boller


Jeg elsker grov boller, holder meget af peanuts især sammen med rosiner, så hvorfor ikke kombinere disse?
6 dl kærnemælk eller anden mælk
50 g gær
2 tsk sukker
50 g smør eller margarine
450 g rugmel
ca 600 g hvedemel
2 dl rosiner, ca 100 g
2 dl peanuts, ca 100 g
Mælken lunes og gæren opløses heri sammen med sukkeret. Fedtstof og mel blandes i sammen med rosiner og groft hakkede peanuts. Røremaskinen kører nogle min.
Hæver 1 time. Æltes og formes til 24-26 boller, med lidt god vilje kan de lige være på en plade.
Efterhæver ½ time.
Bages ved 200 gr i 22-24 min.

Eftertanker: Denne gang blev de bare ligesom jeg ville have dem. Sidste gang jeg forsøgte mig, havde jeg brugt nogle roastet og meget saltede peanuts fra Lidl, og de var bare ikke gode og alt for kraftige i smagen, som smagte igennem i bollen.

Boller på rad

Studenten er ikke til grovboller, han er til hvidt brød og søde sager. Derfor disse hvide boller som kræver minimal arbejdstid.
2½ dl mælk
2½ dl vand
50 g gær
100 g blødt smør
1 æg
3 spsk sukker
1 æg
1 tsk salt
ca 900 g hvedemel
Vand og mælk lunes, og gæren  og sukkeret opløses heri. Derefter æg,smør og mel og salt, og røremaskinen kører nogle minutter. Dejen skal være smidig. Hæver ½ time.
Æltes på meldrysset bord og deles i 5 stykker, som trilles til lange pølser på størrelse med bagepladen på den lange led.

Pølser lægges på pladen og de deles igen i 6 stk, lettes med en skarp våd kniv. Efter hæver 40 min, og bages ved 225 gr i 10-14 min. Skæres fra hinanden.

Eftertanker: For en del år siden var de min favorit opskrift, de er da også gode, hvis man er til hvidt brød, men i dag foretrækker jeg det grove. Både pga smag og mæthedsfølelse.

lørdag den 28. april 2012

Havremakroner med mælkebøtteblomst


Nu er mælkebøtteblomsterne sprunget ud, så nu er det tid at eksperimentere med dem i maden. Det blev igår til Havremakroner med mælkebøtteblomster fundet i "Mælkebøtten i mad og medicin" af Anemette Olesen.
50 g blødt smør
75 g sukker
10 blomster af mælkebøtte pillet af hovedet
1 æg
25 g hvedemel
½ tsk bagepulver
100 g havregryn
reven skal af en lille citron
Smør og sukker røres blødt med den gule bund af mælkebøtteblomster og ægget røres i. Bagepulver røres med hvedemelet, og det røres i mælkebøtterblomster blandingen sammen med havregryn og citronskal.
Sættes på bageplade med 2 te skeer. Bages i ca 10-12 min ved 200 gr.

Eftertanker: De var nemme og hurtige at lave, og under bagningen bredte der sig en liflig duft af citon og mælkebøtteblomster. Kagerne smagte også rigtig godt. Nu er udfordringen blot at lade dem blive i dåsen til de skal serveres for gæster.

Bagte æg med brændenælder og parmesan

Efter bogen "Den magiske nælde" af Dorte Stiboldt lavede jeg denne lille frokost ret. Kan også bruges til brunch.
To portioner:
4 æg
en lille pose nye brændenælde skud eller topskud uden grove stængler, ca 20 g (kan erstates af spinat)
olie
salt, peber og muskatnød
lidt revet parmesan
Brændenælderne skylles og koges 2-3 min, og drænes for vand.
Små flade portionsskåle smøres med olie, man også bruge f.eks en tærteform til flere portioner.
De 2 æg piskes sammen med salt, peber og muskatnød.
Brændenældene lægges i bunden af skålene, de piskede æg hældes over. Der drysses med parmesan. De 2 resterende æg slåes forsigtig ud uden de går i stykker og og hældes ned i massen, så de fremstår som hele.
Sættes i ovnen ved 170 g i 10-20 min alt efter hvor stor en flade skålen har i forhold til æggene. Hviden skal være stivnet.


Eftertanker: Mine blev ikke så fine som på billedet i bogen. Jeg glemte at drysse parmesanen på inden det hele æg kom i, så man kan ikke se den gule blomme så tydeligt. Det smagte fint, ikke af så meget synes jeg, men Tømmeren synes det var bedre end røræg.

fredag den 27. april 2012

Hjemmerørte oste

Hver år når den nye purløg dukker frem rører jeg altid en neutral friskost med masser af purløg, det smager fantastisk. I år har jeg eksperimenteret med forskeligt i ostene. Her er 3 vellykkede eksperimenter synes jeg selv:
Jeg bruger en creme smøre friskost fra Lidl, den er nem at røre. Philadelfia er også god, men mere hård, så der tager jeg lidt creme fraiche og rører i.

Purløgsost: man klipper bare purløg helt fint og rører i osten. Der skal meget i, så den bliver næsten helt grøn. Vent til næste dag med at bedømme den, den skal stå og trække smag.
Brændenældeost med rød peber. En håndfuld små friske brændenælde skud, eller små topskud, svarende til ca 5 g skylles og koges i vand ca 3 min. Drænes så meget man kan, og hakkes helt fint. Røres i 100 g ost når den er helt kold sammen med lidt meget fint hakket rød snack peber, evt en anelse salt. Bedst dagen efter.
Smøreost med mælkebøtteblomst og citron. Pil blomsten fra 3-4 mælkebøtter, der skal kun bruges det gule. Puttes i blender sammen med 100 g smøreost og fint reven skal af ca 1/4 oko-citron, evt en anelse salt. Blendes og spises med stor nydelse dagen efter.

Eftertanker: Jeg vil helt sikkert eksperimentere videre med smøreost, det er sjovt og gør jo morgenmaden til en nydelse af smagsoplevelser. Jo også godt på knækbrød til et lille mellemmåltid.

onsdag den 25. april 2012

Kødpie eller hvordan man udnytter en rest steg og sovs


Igår fik vi oksebryst stegt i gryde. Troede egentligt at vi var 4 eller 5 til at spise, men så var vi altså kun os 2 gamle. Resultatet var en god rest kød og sovs. Derfor fik vi i dag kødpie, denne gang bestående af
250 g champignon i skiver
2 rødløg i tern
frosne ærter
en rest steg skåret i tern
lidt sovs
½ dåse flåede tomater
lidt creme fraiche
2 plader butterdej
krydderier
Champignon svitses ved hård varme på panden og lægges derefter i bunden af et ildfast fad.
Rødløg svitses og fordeles i fadet.
Ærter fordeles henover.
Sovsen varmes i en gryde, de flåede tomater hældes i sammen med lidt creme fraiche. Krydderier efter smag. Kødet vendes i og det får lige et opkog, og fordeles henover grønsagerne i fadet.
De 2 plader butterdej lægges lige lidt over hinanden og rulles ud, så de passer i størelse med fadet. Lægges henover som et låg, og der skæres lufthuller lidt rundt omkring.
Stilles i ovnen ved 200 gr i ca ½ time
Vi fik kogte ris og en god salat til.

Eftertanker: Jeg fik det krydret for lidt denne gang, det smagte ikke af så meget, men kontrasten med det sprøde dejlåg og kødsovsen med champignon smager rigtig godt i sig selv.

lørdag den 21. april 2012

Rabarbertrifli med havrekiks


Forleden dag kunne jeg ikke vente længere med at høste de første rabarber, det blev til nem lille let dessert for 2:
4 små røde rabarberstængler
1 dl frosne jordbær
½ dl vand
½ dl sukker
1 tsk vaniliepulver

Rabarberstænglerne rengøres og snittes i små stykker, koges i vandet. De frosne jordbær hældes ved sammen med sukkeret opblandet med vanilie. Det hele koger sammen til en nogenlunde ensartet masse. Er den lidt for tynd tages låget af, og det koger lidt ind. Obs det bliver jo mere stift når det bliver koldt. Sættes i køleskabet til det er helt koldt.
5-6 havrekiks (fandt nogle lækre med blåbær i føtes)
græsk youghurt eller creme fraiche
I et glas eller lignende lægges først en skefuld rabarber blanding, så smuldret havrekiks og så græsk yoghurt og igen forfra med de 3 lag. Må gerne laves lidt i forvejen og stilles koldt.

Eftertanker: Jeg elsker rabarber specielt de helt nye skud, og rabarber og jordbær passer bare godt sammen. Tømmerens kommentar som god jyde var " det er ikke så dumt det her"

Ovn æggekage med kartofler og skvalderkål


En rest kartofler og nogle skvalderkål tilbage i posen fra gårsdagens høst inspirede til denne lille ovnret vi fik til frokost:
200 g kogte kartofler i mindre tern
50 skvalderkål uden stængler
1 lille snack peber
5 cherry tomater
4 æg
3/4 dl mælk eller fløde
salt og peber
2-3 spsk fintrevet permasan ost.
De kogte kartofler i tern fordeles i et tærtefad.
Skvalderkålen skylles og koges ca 3 min. Vandet hældes fra og al væden trykkes ud. Den hakkes fint med en kniv, og fordeles mellem kartoflerne.
Snack peberen snittes i små stykker og fordeles ligeledes rundt i fadet.
Cherry tomaterne skæres midt igennem og lægges i fadet med skæresiden opad.
Æg der piskes sammen med mælken og salt og peber hældes over. Osten rives og drysses over til sidst.
I ovnen i ca 25 min ved 200 gr.

Eftertanker: Den smagte bare godt, den faldt lidt sammen, måske kunne man supplere med 1-2 spsk mel.

fredag den 20. april 2012

Flettet madbrød med brændenælde og skvalderkål





2 stk
50 g gær
6 dl vand
½ dl olie
2 tsk sukker
1 tsk salt
150 g fuldkornshvedemel
100g grahamsmel
300 g durumhvedemel
ca 450 g hvedemel
2 dl finthakket/klippet brændenælde, nye skud uden stilke
2 dl finthakket/klippet skvalderkål, nye skud uden stilke

Gæren opløses i lunken vand sammen med sukkeret. Olie og salt og mel røres i, der røres/æltes godt i nogle minutter. Hæver i godt ½ time. Dejen deles nu i 6 ligestore dele. De 2 æltes med skvalderkål, de 2 med brændenælde og de sidste 2 forbliver neutrale. Alle dejklumperne stilles nu til lange pølse, længere end bagepladen på den lange led. Nu skal der flettes 2 brød, det neutrale lægges i midten med en af hver af de andre på siderne. Flet brødet og læg det forsigtigt over på bagepladen. Bages ved 220 gr alm. ovn i ca 25 min.

Eftertanker: 2 flotte brød blev der ud af det, det ene må vist med til "julefrokost" på søndag. Måske skal der lidt mere fuldkornsmel i næste gang, men durummelet giver en rigtig dejlig blød konsistens.

onsdag den 18. april 2012

Perlebyg salat med brændenælde og blomkål


250 g perlebyg
70 g frisk nye brændenælde skud og blade uden grove stilke
200 g blomkål
100 tørrede tranebær
1 rød snack peber
3 forårsløg
Perlebyggen koger aldente. På posen stod der 45 min, jeg gav dem 30, det passede.
Brændenælde skuddene skylles og hakkes eller klippes i mindre stykker, de behøver ikke at være helt findelte. Lettest at klippe ned i en skål. De koges med sammen med perlebyggen de sidste 5 min. Vandet hældes fra og det afkøles.

Blomkålen brækkes i helt små bukketter, og stilken skæres i tern. Den overhældes med kogende vand og står i ca 10 min. Vandet hældes fra og de afkøles.
Peber og forårsløg snittes og vendes i perlebyggen og blomkålen. Stilles koldt, den vinder ved at stå og trække lidt. Perlebyggen neutralisere smagen for det andet for meget, hvis ikke den er helt kold.

Eftertanker: Efter at vi har indført 1 bil princippet bliver der stort set kun handlet en gang om ugen, og det er sidst på ugen nu. Derfor har jeg lidt måttet bruge det i salaten vi havde, men jeg synes faktisk at det passer godt sammen. De syrlige tranebær giver en rigtig god smag til den neutrale perlebyg og brændenælde.

Grahamsboller med brændenælde

Inspireret af bogen "Spis dit ukrudt" af Anemette Olsen kom min opskrift til at se således ud:
4 dl urtethe (jeg brugte grøn the med kvæder)
20 g gær
1 tsk salt
1 dl fint hakkede friske brændenælde skud
ca 275 g grahamsmel
ca 275 g hvedemel
50 g hørfrø
Gæren opløses i den afkølede the, fingerlunt.
Brændenælderne hakkes fint, nemmest hvis du putter dem i en kop eller ramekin hvor du klipper dem fint med en saks. Melet blandes i sammen med ørige ingredienser og røremaskinen kører nogle min. Hæver tildækket ½ time, formes til boller, jeg fik 14 stk mindre boller. Efterhæver ½ time og bages 18-20 min ved 200 gr.

Eftertanker: De var rigtig gode, grahamsmel smager godt, men der kunne godt have været det dobbelte brændenælder i uden det havde gjort noget.

Groft brændenældebrød, og hvorfor man skal spise brændenælder


Brændenælder er meget sunde, se her en sammeligning med Spinat (pr 100g):
                                                        Brændenælder                                      Spinat
protein                                                  5,9g                                                   2,6g
kulhydrat                                               1,3g                                                   3,7g
kalium                                                   670mg                                               449mg
calcium                                                  594mg                                              130mg
jern                                                       10mg                                                 4,5mg
vitamin A                                               800mg                                               733mg
vitamin C                                               175mg                                                54mg
Og det er jo ikke fordi spinat ikke er sundt, for det er det.
Kilde: "Den magiske nælde" af Dorthe Stiboldt hvor også inspiration til dette brød er fra.

1 L (stoppet) friske små brældenælde skud uden grove stilke, det var lige 100 g
50 g gær
6 dl lunken vand
3 spsk olie
1 tsk salt
400 g hvedemel
2oo g groft speltmel
1 dl solsikkefrø
½ dl hørfrø
1 spsk honning
Brændenælderne skyldes og koges i 3 min. Drænes kraftigt for vandet og hakkes. Gæren opløses i det fingerlune vand. Olie og frø blandes i sammen med mel og røres i røremaskinen i 5 min. Hæver overdækket i ½ time. Æltes og fyldes i 1½ form og efterhæver ½ time. Bages ved 200 gr i ca 40 min, de sidste 5-10 min uden form.


Eftertanker: Smagen var fantastisk, men skær ikke i det for tidligt, brødet skal nå at sætte sig. Hesteentusiasten kiggede op fra eksamenslæsningen og udbrød " hold k... det smager godt, så hun tog en skive mere med spegepølse på.

tirsdag den 17. april 2012

Farsbrød med gulerod, løg og soja

Efter inspiration af det nye samvirke blad, har jeg lavet dette farsbrød:
500 g oksefars
1 æg
1 dl havregryn
2-3 gulerødder efter størrelse
2 løg
2 spsk soja
2 tsk tørret timian
1 tsk salt
1 pk sliced bacon
Gulerødder og løg rives fint og blandes i farsen sammen med øvrige ingredienser. Formes til brød og bacon lægges over så det dækker, ligesom ved forlåren hare. Sættes i ovnen og bager ca 45 min ved 200 gr.
Jeg lavede råkost af reven gulerod, blomkål og æbel tilsat saften af ½ citron, samt pasta kogt og vendt i grøn pesto. Ovnkartofler ville sikkert også være godt.

Eftertanker: Tømmeren og studenten synes vældig godt om det, jeg syntes at soja smagen var for kraftig. Kunne godt forestille mig at istedet for soja at putte en masse krydderurter i istedet. Det var også alm soja jeg brugte, må se at få købt noget Tamari istedet, synes bedre om smagen.

søndag den 15. april 2012

Pizza med laks og spinat ala´ Birgitte

Birgitte fortalte om denne pizza hun havde fået ved en veninde komsammen, det lød godt synes jeg. Her er mit forsøg på pizza med laks og spinat.

Dej:
25 g gær
1½ dl vand
5 tsk olie
2,5 dl pizzamel eller hvedemel
1 dl grahamsmel
½ tsk salt
Gæren opløses i vandet, og resten af ingredienserne blandes i og æltes godt igennem. Hæver ca ½ time, sålænge det tager at køre heste entusiasten hjem, og gå i Fakta efter 2 ting. Dejen rulles tyndt ud passende til en bageplade.
Fyld:
450 g frossen helbladet spinat
225 g fersk laks, røget laks kan sikkert også bruges
3 forårsløg
75 g salat tern
100 g revet ost
Spinaten optøes og drænes for vand og bredes ud over bunden. Forårsløgene skæres i skiver og drysses over. Laksen skæres i små tern og drysses over. Salat ternene mases lidt og drysses over, tilsidst reven ost.
Jeg bagte den på pizza program i 18 min, alternativ alm ovn 200g i 20 min.

Sådan ser den ud inden den revne ost er kommet på.

Eftertanker:
Selvom jeg har haft ovnen i 2 år, har jeg kun brugt pizza programmet en gang før. Nu kan jeg godt huske hvorfor jeg ikke har brugt programmet, jeg synes det tørrer for meget ud. Osten havde også taget farve. Jeg kan bedre lide pizza bagt på alm. ovn på 220 g. Ellers var den god, laks og spinat er gode sammen.

Helstegte rødspætter med smørgrillede kartofler og blomkålssalat


Rødspætte:
En hel fersk rødspætte der er flået og udrenset, paneres med æg og rasp og steges på panden. Det er jo en helt speciel oplevelse. Steg den endelig ikke for længe, så den bliver tør.
Kartofler:
Kartofler skrældes og skæres i tern (1-2 cm), sænkes ned i kogende vand og koger ca 3 min. Vandet hældes fra og smørklatter lægges i. Samtidig med at smørret smelter, vendes kartoflerne rundt. Så fordeles de ud på en bageplade, og drysses med groft salt, og sættes ind under grillen. De skal vendes undervejs. De er færdige når de er  let brune og skorpede. Jeg bliver altid forbavset over hvorlænge de skal have, det er nok 15-20 min ialt.
Blomkålssalat:
Blomkål snittes i tern, æbler skrældes og snittes i tern og vendes med saften af ½ øko citron. Mandler og lidt baby salat og halve små gule tomater vendes i.

Eftertanker: Dette betragter jeg som en luksus middag. Det er enkelt, men i verdensklasse. Sådan en fersk hel fisk, der ikke har været frossen. Uhmm.
Ang. kartoflerne så skrællede jeg så da de var skåret i tern fyldte op til kanten næsten i en 3 L gryde. De blev spist af 3 personer, men det skal lige siges at Foldbold entusiasten kom hjem arbejde, og havde ikke spist i mange timer var meget sulten.

lørdag den 14. april 2012

Æblesild


Til 2 personer:
4 sildefilletter
4 mellemstore løg
4 mellemstore æbler
citron
havregryn
rugmel eller hvedemel
salt og peber
fedtstof til stegning
rugbrød
Sildefilletter skyldes og rystes lidt tørre, evt dryppes med citonsaft. De dyppes i en blanding af mel og havregryn, salt og peber og steges på panden i smør eller margarine.
Løg og æbler skrældes og skæres i ringe og både. De steges ligeledes på en pande med fedtstof. Man kan stege sildene først, og holde dem varme, mens løg og æbler steges. Jeg steger på hver sin pande. Sildene skal vel have 3-4 min på hver side, og æble-løg blandingen skal også stege i kort tid, de skal stadig have lidt bid. Det er altså en middag man kan lave på 20 min. Rugbrød serveres til.

Eftertanker: Tømmeren synes ikke sildene smager af ret meget, det skal lige tilføjes, at hans smagsløg er beskadiget efter et fald fra motorcyklen, hvor han slog hovedet. Jeg synes retten smager fantastisk. Det er nok rigtig at sildene er lidt neutrale, men de stegte æbler og løg smager skøn, så sammensætningen synes jeg er fin. Jeg er ikke vild med stegte sild i eddike, så denne måde er god for mig til at få lidt af de vigtige D-vitaminer, som vi generelt får for lidt af i Danmark.

torsdag den 12. april 2012

Oksekødsuppe


Tømmeren koger oksekødsuppe her i huset. En stor pose ben, skyldes og hældes i en 15 L gryde, og der fyldes op til kanten med vand. Benene skal nu koge mindst 3 timer. Der må skummes lidt fra toppen for at det ikke koger over. Benene tages op, og der er nu 7-8 L i gryden som stilles køligt til næste dag. Fedtet er nu lejret som en top på gryden. Man kan nu let tage fedt fra efter behov, vi tager nok 1/3 fra.
Den mængde suppe vi nu skal bruge koges med et par oksekødsterninger med masser af gulerødder i skiver til de er næsten møre. Så kommes porrer i skiver i, og efter 5 min skal indrømmet de færdig købte kød og mel boller i. Smages til med salt hvis nødvendigt. Nemt og godt.

Eftertanker: Benene pilles selvfølgelig for kød, det er forskelligt hvor meget der kan pilles af. Det bruger vi i tærter, eller til omvendt sammenkogt ret. D.v.s.man starter med grønsagerne, dernæst sovs og tilsidst kødet i. Det er dejligt at have sådan en pose i fryseren, så kan man hurtigt lave en ret på en dag, hvor der ikke er tid og overskud til så meget.

Gulerodsbrud med rugmel

Claus Mejers gulerodsbrud er bare rigtig gode, og smager næsten som dem vores Bager lavede engang. Da jeg ellers helst vil have grovboller, tænkte jeg at det må kunne kombineres. Her er så resultatet:
½ L vand
50 g gær
50 g sukker
½ tsk salt
75 g blødt smør
350 g rugmel
600 g hvedemel
Gæren opløses i det lunkne vand sammen med sukkeret. Salt i sammen med melet og tilsidst det bløde smør. Det giver en tung dej at røre sammen, glad for at jeg har en røremaskine.
Dejen skal nu hæve i 1 time eller lidt mere.
2 æg
150 g solsikkekerner
4 revne gulerødder
Så pisker man æggene lidt sammen, og blander det med solsikkekerner og revne gullerødder. Dejen lægges ud på bordet, og der laves en fordybning i den, hvori æggeblandingen hældes i. Efter Mejers opskrift skal man nu hele tiden sørge for at vende det rundt sådan, at sådan at ægge blandingen er indeni. Man skal skære stykker ud, og blandingen skal være inden i stadigvæk. Har prøvet flere gange, ender altid med at jeg bare ælter det rundt. Det er noget værre grat, men det bliver godt. Jeg fik denne gang 21 mellemstore boller, laver dem lidt mndre end Mejer, som siger ca 16.
Nu skal de så igen hæve 1 time. Bages ca 15 min ved 220 grader.


Eftertanker: Nej hvor var de gode, det er selvfølgelig Mejers gulerodsbrud, men gode var de. Havde lige den grovhed, jeg godt kan lide, og alligevel noget af den særlige bløde konsistens, som gulerodsbruddene har.

onsdag den 11. april 2012

Mikro chips

Opskrift på mikro chips og ikke microchip. Skulle have syklub i aftes, og havde glemt at købe chips. Så måtte jeg jo finde på alternativ, og det blev hjemmelavede chips, enddog fedtfattige. Prøvede 2 forskellige metoder, nemlig ovn og mikroovn. Dem fra ovnen var ikke gode, de blev uens, nogle brændte og andre næsten rå. Desuden skal man holde øje med dem hele tiden. Derimod var mikro chipsene overraskende gode og nemme at lave. Prøvede både med kartofler og rødbeder.
Mikro chips:
kartoflerne skrældes og snittes på mandolin jern eller lign. dvs papirtyndt. Skiverne lægges på et viskestykke og duppes tørre. Et stykke bagepapir klippes til størrelsen af en tallerken eller et fad der passer i mikro ovnen. Kartoffelskiverne bredes ud i et lag herpå. Drysses med lidt salt eller krydderi efter smag. Pas på ikke at komme for meget på. Så skal de have 5-8 min (alt efter mikroovnens styrke) på fuld effekt. De er færdige når har taget farve og er sprøde.




Billederne viser før og efter bagning. Tallerknen med de færdige er dog fra 3 portioner med forskelligt krydderi.
Prøvede som sagt også med rødbeder. De svandt utolig meget, blev meget små, og de vedblev at være lidt gummi agtige. Blev dog bedre af at ligge fremme et par timer inden servering.


Så små blev rødbede chipsene efter bagning.
Eftertanker: Blev serveret med en hjemmerørt dressing af creme fraiche 9 %  med dild og salt og peber. Chipsene blev godt modtaget, og sy pigerne skulle alle have opskriften.

Saftig gulerodskage uden fedtstof

Denne kage er saftig og god, og kan holdes sig god mange dage i køleskabet, hvis den overlever sålænge.

2 æg
250 farin
500 g reven gulerod
2½ dl æblemos
325 g hvedemel
1 tsk bagepulver
2 tsk natron
½ tsk salt
2 tsk vanilie sukker
3 tsk kanel
50 g kokosmel
Æg og farin røres sammen, og gulerod og æblemos tilsættes. De tørre dele blandes sammen, og tilsættes æggeblandingen. Bages i lille bradepande ca 25 x 35 cm i 190 gr i ca 40 min.
Dejen kan tilsættes rosiner, æbler i tern eller nødder. Courgetter kan erstatte gulerod. Bevarer fugtighed og konsistens ved frysning.

mandag den 9. april 2012

Saltbagt oksemørbrad med kartoffel-spinatgrating


En nem måde at tilberede oksemørbrad, og det kan ikke gå galt, den ender med at blive så mør, at den kan smelte på tungen. Vi gjorde sådan:
Oksemørbrad ca 900 g, af en kvie der har gået på græsset bag stalden. Den krydres med salt og peber og                                   brunes på en pande, drysses derefter godt med tørret dild. Bagefter pakkes den ind i                                    salt dej, lavet af:
300 g fint salt
300 g hvedemel
2 dl vand
2 spsk olie


Dejen rulles ud og mørbraden pakkes godt ind, dvs trykkes godt sammen i kanterne, og samlingen nedad.
Sættes i ovnen på 225 g i ca ½ time. Stegetermometer i, det skal vise 60-65 gr hvis man vil have den rosa. Ved 55-60 gr bliver den rød, og 65-70 bliver den gennemstegt. Vores endte på 64, og den var perfekt. Det er en god ide,  hvis den lige står og trækker et kvarter inden den skæres ud.


Kartoffel-spinat grating er lavet således (nok til 3 personer):
500 g groftrevne kartofler
1 groftrevet løg
250 g optøet hakket spinat
200 ærter
3 æg
1 dl creme fraicke 9 %
2 spsk optøet hakket persille
100 g revet ost
1 dl rasp
salt og peber
Væden trykkes ud af både de revne kartofler og den optøende spinat. Blandes i en skål, og løg, ærter og persille blandes i. Æg og cremefraiche piskes sammen med salt og peber, og røres i kartoffelblandingen.
Revet ost og raspen blandes, og halvdelen røres i kartoffelblandingen. Det hele fordeles i et ovnfast fad, og resten af osteblandinden drysses ud over fadet. I ovnen ved 200 g ca 40 min.
Da oksemørbraden skulle have ved 225 gr, gjorde vi det at kartoffel-spinat fadet fik 20 min ved 200 gr, og da oksemørbraden derefter kom ind i ovnen, hævede vi temp til 225 gr. Så tog vi bare fadet ud, da det virkede mørt, og overdækkede for at holde på varmen til serveringen. Det passede fint, og fadet var ikke blevet sveden.


Efter tanker: Vi var kun 3 til oksemørbraden, men i kødet var der nok til 5-6 personer. Det smager jo også vidunderligt koldt dagen efter.






Tærte med skvalderkål


Lige nu Marts-April er de spæde skvalderkål bedst. Dejen til tærten er ikke min foretrukne, det er den jeg har brugt til Fedtfattig Oksekødstærte, men havde ingen bagepulver i sommerhuset, så det blev altså denne her:
100 g grovmel ( brugte blanding af rugmel og grahamsmel)
100 g hvedemel
50 g blødt smør
50 g hytteost, mager kvark eller A-38 eller lign.
½ dl vand
½ tsk salt
Dejen røres sammen og rulles ud i smurt tærteform, og forbages 15 min ved 200 gr.
Fyld:
200 g skvalderkål uden stilke, dem sorterer jeg fra under plukningen
1 rød snack peber
2 rødløg
Skvalderkålen skyldes og puttes i en gryde med kogende vand. Den skal bare koge ca 1 min til den falder sammen. Hældes i si og vandet trykkes ud. Rødløggene svitses i lidt olie på en pande. Snack peberen skæres i tern. De 3 slags grønsager fordeles over den forbagte bund.
Henover fordeles ostefyldet som består af:
150 g hytteost, creme fraiche eller lign.
3 æg
ca 100 g reven ost
salt og peber
Indgredienserne piskes sammen og fordeles over.
Bages ved  200 gr i ca ½ time.

Her flankeret af en entrecote bøf, bare krydret og stegt på panden, samt lidt salat.
Eftertanker: Bunden er som sagt ikke min favoritbund, den bliver lidt hård og kompakt, men "grovheden" er god. Skvalderkålen smager lidt som spinat, måske knap så meget smag ved den.

Pandekagelagkage med jordbær


Længe gerne ville lave en pandekagetorta som de kalder den i Sverige, men der er den sammenlagt med blåbær. Det havde jeg ikke, men søster siger også at den bliver lidt stærk. Det skulle så have været hindbær, men ved fejl var det altså jordbær der kom op af fryseren istedet.
Jeg brugte opskriften på almindelige pandekager, fra Pandekagekager.dk:
150 g hvedemel
4½ dl mælk
3 æg
½ tsk salt
50 g margarine
Der blev 8 store pandekager på mit pandekagejern, almindelig pande kan jo også gøre det.
Skar dem ud efter ringen til springform, som jeg så også brugte til at lægge kagen sammen i bagefter. Det sikrer, at den ikke skrider.

Til fyld og pynt brugte jeg
3 dl piskefløde
2-300 g jordbær
1 brev færdig lagkagecreme (pulver)
½ L mælk
Cremen røres af pulver og mælk og hviler 15-30 min
De optøede jordbær (væden er siet fra) moses med en gaffel. Fløden piskes. Bærrene vendes i flødeskummet.
Kagen samles i formen med skiftevis et lag creme og et lag jordbærskum imellem hver pandekage, et tyndt lag af hver. Kagen stilles i køleskabet sammen med det resterende jordbærskum, som så fordeles henover som pynt lige inden servering.

Eftertanker: Den blev god, men jeg tror hindbærs lidt skarpe smag vil give en bedre smag til pandekagernes neutrale smag. Vil også prøve næste gang udelukkende at bruge bærskum, og ikke creme, hvilket man vist også gør i Sverige.

onsdag den 4. april 2012

Grovboller med æblegrød og stjerneanis

Havde lyst til at kombinere æblegrød og stjerneanis i boller. Tog udgangspunkt i en opskrift med kartoffelmos i boller, som jeg synes er god.
Opskriften kom til at se sådan ud:
50 g gær
7,5 dl vand
1 dl olie
½ L æblegrød
2 æg
5 knuste stjreneanis
1 tsk salt
300 g rugmel
150 g grahamsmel
ca 950 g hvedemel
Gæren opløses i lunken vand, æg og olie og æblegrød  og salt tilsættes. Stjerneanis knuses og blandes i melet. Jeg starter altid først med grovmelet og dernæst supplerer med hvedemelet, så jeg sikrer at 1/3- 1/2 af melet er grovmel. Æltes godt, med røremaskine i mindst 5 min, dejen skal stadig være klistret og ikke for fast. Hæver til dobbelt størrelse i ca 1½ time. Vendes ud på meldrysset bord og formes til ca.30 boller, så bilver de mellemstore af størrelse. Jeg bruger dejskraberen til at forme boller af klistret dej, det synes jeg er nemmere. Efterhæver ½-1 time, og bages ved 200 gr i ca 20 min.

Eftertanker: Bollerne blev rigtig gode, men smagte svagt af stjerne anis, så næste gang vil jeg putte et par stykker mere i.
Æblegrøden er færdigkøbt må jeg indrømme, æble høsten sidste år gav ikke til at gemme. Jeg bruger en fra Rema, som jeg synes er god.

mandag den 2. april 2012

Grov frokost pandekage med råkost

En let lavet frokost kan være en frokost pandekage med råkost f.eks
Hertil bruges:
1 æg
1 dl kærnemælk
25 g havregryn
25 g grahamsmel
Olie

Æg og kærnemælk piskes sammen og mel og havregryn blandes i. Steges på pande på begge sider med lidt olie. Her serveret med gårsdagens råkost som er reven gulerod, rødbede og æble.

Ørred i ovnen med hjemmelavet frisk pasta og stegt spidskål


Ørred:
En hel ørred side 5-600 gr
2 rødløg
3 tomater
2 dl fiskeboullion eller hvidvin
Timian
Fisken skylles, evt renses, og lægges med skindsiden nedad i bunden af et ildfast fad.
Rødløg hakkes og svitses og lægges over fisken.
Tomater skæres i skiver og fordeles over. Timian drysses over.
Boullionen hældes over fadet som sættes i ovnen i 25-30 min.
Efter ca 15 min hældes lidt at væsken fra bunden af fadet op over fisken.



Hjemmelavet frisk pasta.:
250-300 g Durum hvedemel (alm. hvedemel kan anvendes)
3 æg
½ tsk salt
1 spsk olie
Start med 250 g mel som lægges i en bunke på bordet, og lav fordybning på midten for æg og olie og salt lægges i. Æg m.m piskes let sammen med en gaffel og melet piskes i efterhånden. Hvis dejen kan tage lidt mere mel æltes det i lidt efter lidt. Den oprindelige opskrift er på 300 g, men med alm. æggestr. synes jeg ikke den kan tage meget mere end 250 g. dejen skal æltes glat og ensartet. Hvis dejen ikke bruges med det samme, skal den opbevares under et fugtigt viskestykke.
Rul dejen ud så tynd at den kan komme i pasta maskinen. Først rulles den ud i plader, dernæst i tynde eller lidt tykkere strimler.
Koges aldente i vand med lidt olie og salt i.


Stegt spidskål:
1 spidskål
olie
2 tsk karry
Spidskålen skæres i strimler på tværs, tættest på stokken halvveres skiverne på tværs.
Kålen svitses på panden i olie, når den er ved at falde sammen fordeles karry over og steges med.
Det tager ikke mange min at lave dette tilbehør som smager vidunderligt.



Eftertanker:  Se det er en ret, der smager som englene synger. Har først fornyligt fundet pasta maskinen frem igen, den har stået i skabet i en del år. Det er helt sikkert at den vil komme i brug igen. For det er nemt og smager nøjagtigt som det købte.